Når Lucia Schmidt inden længe er færdiguddannet som SoSu-assistent, kan hun glæde sig over mindst tre ting: Der venter et fast arbejde, hun gør noget godt for andre, og hun gør sin drøm til virkelighed.
Lucia gør noget godt hver dag – også for sig selv
Tekst og foto: Vivi Sjøner / Kommunikation
- Jeg er lige blevet fastansat her hos hjemmeplejen distrikt Heden, som holde holder til på Birkegården, når jeg er færdiguddannet. Det er jeg bare så glad for. Jeg har været her siden november, og her er så rart at være både fagligt, men også som arbejdsplads. Vi har det rigtig godt sammen socialt, og det betyder meget for mig, fortæller en tydeligt begejstret Lucia Schmidt, der i slutningen af maj er færdiguddannet Social- og sundhedsassistent (SSA).
Lucia valgte uddannelsen af flere grunde.
- Jeg er et menneske, der gerne vil dele ud til andre. Jeg er meget social og kan godt lide at andre har det godt. Ja, og så er jeg jo typen, der har svært ved at sidde stille. Jeg har brug for, at der sker noget. Det må gerne gå lidt hurtigt, smiler Lucia.
Samtidigt giver uddannelsen også muligheder for at videreuddanne sig. Du kan bl.a. blive fysioterapeut, jordemoder, sygeplejerske og Falckredder. Og netop det sidste er Lucias drøm.
- Jeg vil virkelig gerne være Falckredder på et tidspunkt, og det er en svær uddannelse at komme ind på. Det er også en af grundene til, at jeg valgte at blive SSA. I løbet af min uddannelse får jeg masser af praktisk erfaring inden for fx psykiatrien, medicin og i det hele taget til at relatere til mennesker. Det er erfaring, som jeg ikke får i gymnasiet.
Læs også artiklen: "Jeg vil hjælpe andre mennesker".
De svære opgaver
De menneskelige relationer i dagligdagen er vigtige for Lucia. Gennem uddannelsen lærer hun at kommunikere med andre mennesker – også de sårbare. Hun ser det store billede af dem og ikke kun et sygt menneske.
- Jeg har lært at se hele mennesket – alt omkring dem, historien bag dem også deres pårørende.
Men jobbet indebærer også lidt tungere opgaver. Dem har Lucia allerede mødt en del og lært tackle.
- Det kan ikke undgås, at vi danner relationer til de borgere, vi passer på. De kommer ind under huden på dig. Jeg har fokus på de tre p’er ”professionel, personligt og privat”. De to første er ok, men vi må ikke blive private. Alligevel kan du ikke undgå at komme til at holde af de mennesker, du passer på, fortæller Lucia og tilføjer:
- En jeg var med til at passe, døde i weekenden. Det er hårdt og måske også lidt svært, når man er ung. Det er i hvert fald noget andet, end mine veninder, der sidder og skriver SOP- opgaver til gymnasiet. Min hverdag er en helt anden. Jeg ved aldrig, hvad jeg kommer ind til, når jeg åbner døren.
Men det er blandt andet det Lucia godt kan lide ved jobbet. Det uforudsigelige. Og så glæden.
“- Jeg elsker at møde beboerne og se, at de får et smil på læben, når de ser mig: ”Nå, er det dig, der kommer i dag”. Det er dejligt!
Nyt syn på uddannelsen
Typiske opgaver i løbet af en dag på Birkegården er for Lucia bl.a. at give insulin og yde stomipleje til borgerne. Hun doserer medicin og er netop ved at blive oplært i palliativ pleje – det vil sige pleje af døende.
- Det er ikke kun den døende borger, jeg skal sørge for er smertedækket. Der kan også være en meget påvirket pårørende, som jeg skal tage mig af. Det er en svær, men også spændende opgave
Lucia er godt klar over, at SoSu-uddannelse ikke har været så ”fin” en uddannelse, og at den ofte har været forbundet med at ”tørre røv”. Og det ærgrer hende.
- Folk er så uvidende, når de tror, at vi laver bleskift og nedre pleje hele dagen. Det fylder stort set intet i jobbet og det er ærgerligt, at det har ødelagt uddannelsen ry, for det er en vigtig uddannelse og et godt fag.
Lucia synes dog også, at hun fornemmer et skifte i synet på uddannelsen til SSA.
- Jeg har udviklet mig meget, og det kan mine veninder se. Så flere af dem har taget fritidsjob her på Birkegården eller andre steder, fortæller hun.
Holdningsændringen mærker Lucia også som deltager i Unge i Velfærd. Her tager hun med ud på folkeskoler og fortæller om sin uddannelse.
- Det vrimler ikke med folk til uddannelserne endnu, men lige så stille kan vi mærke, at der kommer flere. Når jeg ser en liste over, hvem der har tilmeldt sig uddannelsen, kan jeg genkende 25 – 30 stykker, som jeg har mødt ude på folkeskolerne. Og det er da positivt, smiler Lucia.