Sundhedsambassadør hos Hærvejens Dagcenter viser vejen til et pusterum i løbet arbejdsdagen
Tid til at trække vejret helt ned i maven
Tekst og foto: Katrine Rubeck, Kommunikation
Medarbejderne står tæt. Skulder mod skulder. Som en enhed bevæger de sig op på tæer og ned igen. De koncentrerer sig, og de smiler.
- Vi er da gode, er vi ikke? Er der en af de ni i gruppen, der udbryder.
Det er torsdag morgen, og der er ugentligt teammøde hos Hærvejens Dagcenter. Som fast punkt på dagsordenen har Ditte D. Skovsgaard Benveniste en øvelse med til kollegaerne. Faktisk er der i dagens anledning to, nu hvor der er tilskuer på.
I omkring 2,5 år har Ditte været sundhedsambassadør på arbejdspladsen, efter hun tog en uddannelse gennem Dansk Firmaidræt.
- Jeg er uddannet ergoterapeut, og jeg havde derfor en naturlig interesse for at melde mig til, og så er jeg glad for at motivere andre, fortæller hun.
Der skal ikke så meget til
- I er gode! I kan lige give hinanden en highfive, siger Ditte til gruppen, da første øvelse er slut.
Efter den lille samarbejdsøvelse sætter de ni medarbejdere sig ned ved et stort mødebord og lukker øjnene. Loftsbelysningen dæmpes, og Ditte tænder for en transportabel højtaler. En kvindestemme begynder at tale roligt.
Rank ryggen.
Sæt dig tilbage på stolen og lad dine hænder hvile på lårene.
Mærk føddernes kontakt med gulvet. Ret opmærksomheden mod dit åndedræt. Det passer sig selv. Helt uden du foretager dig noget.
Ring, ring, ring… en telefon ringer og bryder stilheden.
- Det er Hærvejens Dagcenter, svarer en af medarbejderne, mens hun lister ud på gangen.
Ellers er der helt stille. Stemmen fortsætter med de rolige instruktioner i små fem minutter. Da den sidste tone forstummer, blinker medarbejderne øjnene åbne. De bliver hurtigt enige om, at de godt lige kunne tage fem minutter mere. Det var så rart.
- Det er dejligt med det her afbræk, selvom det er kort. Vi får ofte grinet, og vi er sammen på en anden måde. Samtidig giver øvelserne god inspiration. Vi kan både bruge det derhjemme, men jeg har også brugt noget af det i samvær med borgerne, fortæller pædagog Mona Mogensen, inden hun forlader lokalet og fortsætter med dagens arbejde.
Trivsel handler ikke kun om motion
Det er Ditte D. Skovsgaard Benveniste, der beslutter, hvilke øvelser der skal på dagsordenen, og inspirationen finder hun mange forskellige steder. Måske har hun læst om det et sted, eller også har hun prøvet en lille sjov øvelse til et arrangement i sin fritid. Helt lavpraktisk har hun en mappe, hun samler de gode idéer i.
Udover de små fem-minutters aktiviteter i arbejdstiden, arbejder den samlede gruppe af fem sundhedsambassadører hos Aktivitet og Udvikling med et årshjul med forskellige arrangementer inden for kreativitet, kultur, motion/bevægelse og velvære. Det er alle aktiviteter, som foregår uden for arbejdstiden men i selskab med kollegaer.
“Trivsel handler ikke kun motion og bevægelse. Trivsel er mange ting. Det kan også være det at være sammen med sine kollegaer på tværs af fag og afdelinger.
Ditte D. Skovsgaard Benveniste
Helt konkret kan temaet kreativitet for eksempel være produktion af blomsterkranse, og et kulturarrangement kan være et besøg til De fem Halder i Dollerup. Under overskriften motion/bevægelse har der været yoga på programmet, og velvære var for eksempel et koldt dyb i form af vinterbadning.
Læs også artiklen: Det kolde gys giver velvære og nye fællesskaber
Vejen til succes
- Vores fem sundhedsambassadører i Aktivitet og Udvikling er ildsjæle, der ønsker at bringe sundhed og trivsel ind i hverdagen sammen med deres nære kolleger, og det får vi som arbejdsplads rigtig meget ud af. Det handler blandt andet om et godt arbejdsmiljø, som er en vigtig prioritet. Derfor er vi også altid deltagende i ambassadørernes møder, fortæller Lone Bjerre Josefsen, der er teamleder for Aktivitet og Udvikling.
Som nævnt har Ditte været sundhedsambassadør på sin arbejdsplads i omkring 2,5 år. Hun peger på, at ledelsens opbakning, og det faktum, at det er et dagsordenpunkt, er medvirkende til, at hun er lykkedes med at få kollegaerne med på de forskellige øvelser.
- Undervejs blev jeg i tvivl om, hvorvidt det var noget, der gav noget. Om det var værdsat. Derfor tog jeg det faktisk af dagsordenen i en periode. Men så efterspurgte mine kollegaer det. De savnede det. Vi snakkede om det, og de følte bestemt, det var relevant, og mine ledere bakker i den grad op om, at det skal der være plads til, siger Ditte.