Emil har et rigtigt hyggejob

15-årige Emil Meldgaard er vild med sit spirejob på Pensionistgården i Vammen, for mens han skaber livsglæde hos de ældre, giver de ham masser af livserfaring tilbage.

Tekst og foto: Vivi Sjøner/Kommunikation

- Er du ikke blevet klippet, Emil?

92-årige Evelyn spørger nysgerrigt Emil, der er ved at følge hende og Lise på 88 år ned i dagligstuen på Pensionistgården til en kop kaffe.

- Jo, det er jeg. Det blev jeg i sidste uge, for jeg trængte til det, fortæller Emil.

- Ja, du ser godt ud nu, smiler Evelyn.

Emil smiler også. Han nyder selskabet med de to damer. Og hvis man spørger ham, hvad han tænker om Evelyn og Lise, lyder det prompte:

- Det er to hyggelige damer i deres bedste alder.

Emil åbner en sodavand til Lise.

Jo, charme er bestemt ingen hindring, når man som Emil arbejder som spirejobber. Siden sommer er han mødt ind på Pensionistgården ni timer om ugen fordelt på weekend og en dag i løbet af ugen. Her går han til hånde med både praktiske og sociale opgaver. Emil er selv med til at planlægge sine vagter, så han har tid til at passe både skole og venner ved siden af.

- Det er et rigtigt hyggeligt job. Jeg hygger mig virkelig, når jeg er her. Alle er bare så søde og stemningen er god – både blandt beboerne og mine kolleger, siger Emil, mens han skænker kaffe op til Evelyn og åbner en sodavand til Lise.

Fordomme forsvandt

Da Emil søgte jobbet, havde han en forestilling om, at han måske skulle hjælpe med at pleje de ældre – og det afskrækkede ham ikke. Men, Emil deltager ikke i plejearbejdet. Han går ture med beboerne, dækker bord, anretter og serverer mad og får sig en masse gode snakke. Og en ting har overrasket den unge mand en del.

- Jeg var ikke klar over, at der var så mange friske mennesker på plejecentret. Jeg troede, at når man bor sådan et sted, så er man gammel og brugt.

- Hov hov Emil, lyder det skælmsk fra Evelyn.

 

Emil undskylder med et stort smil, men alle ved, hvad han mener og damerne ved, at Emil mener det godt.

- Han er altid så sød og har altid et smil på. Han varter os op og hjælper os, hvis vi beder om det, siger Lise og sender Emil et taknemmeligt smil.

Livshistorier og livserfaringer

Det kan godt være, at Emil spreder lys og glæde, men de ældre giver også Emil en noget retur.

Evelyn og de andre beboere har masser af gode livshistorier til Emil.

- Jeg får en masse livserfaring fra de ældre og ved selve arbejdet. Mange af dem fortæller mig spændende historier fra deres liv, deres rejser og andre oplevelser. Det synes jeg, er rigtig dejlig, siger Emil og fortsætter:

- Jeg er blevet virkelig god til at være sammen med mennesker, til at snakke med dem, men også lytte. Det er da også dejligt, at jeg kan se, de bliver glade, når jeg kommer, fortæller Emil, der er fuldt ud klar over, at han har tavshedspligt i jobbet.

- Ja, du er god til at snakke Emil. Da du var med til bankospil første gang, blev du bedt om at tie stille, fortæller en storsmilende Ghita Rasmussen, der er aktivitetsmedarbejder på Pensionistgården. Hun har været med til at ansætte Emil.

Både Lise og Emils kollega, Ghita, er glade for Emil.

- Det er så godt, at Viborg Kommune tog ordningen om spirejobber op. Emil kan noget, vi andre ansatte ikke kan. Mange af de ældre har jo deres børnebørn langt væk, så de sætter virkelig pris på at få besøg af en ung fyr som Emil. Hvis en beboer er lidt trist, kan Emil også være med til at løfte stemningen, for alle kan mærke, at han har god tid til at sidde og snakke og lytte. Han har ikke en masse opgaver, han skal nå. Emil er guld for huset her, siger Ghita.

Hva’ siger kammeraterne?

- Nogle af mine kammerater lavede lidt sjov med mig, da de hørte at jeg skulle arbejde her. De troede lige som jeg, at jeg skulle være med til at pleje beboerne. Men nu, hvor de ved, hvad jeg laver, synes de også, at det lyder som et rigtigt hyggeligt job, smiler Emil, der går i 8. klasse på Sødalskolen i Tjele.

Jobbet giver stadig masser af plads til at passe skolearbejdet og jobbet hos den lokale købmand hver onsdag.

- Ja, jeg sparer jo sammen til, at jeg kan købe en bil, når jeg fylder 18.

Lise, Emil og Evelyn på vej til en kaffetår.

Emil regner med at beholde jobbet på Pensionistgården til sommeren 2025, hvor han skal på efterskole.

Indtil da nyder både Emil, Evelyn, Lise og de andre beboere godt af hinandens selskab. Og Emil er helt klar i spyttet i sin opfordring til andre unge.

- Får du mulighed for at tage et spirejob, så gør det. Det er hyggeligt og ikke spor hårdt. Jeg har i hvert fald aldrig fortrudt, at jeg søgte jobbet.

Meeen, forude ligger en lille udfordring for Emil. For Evelyns barnebarn har lovet, at hun kommer forbi og underholder med at spille musik en dag.

- Så skal vi have Emil ud og danse, skal vi ikke? Ghita kigger spørgende hen på Evelyn og Lise, der begge ser forventningsfulde på Emil. Han klør sig lidt i det nyklippede hår og siger:

- Ja, nu må vi se. Så skal jeg i hvert fald lige øve mig først.