Siden 1974 har utallige børn og voksne åbnet munden for Birte Rohr Andersen, der for nylig fejrede sit 50-års jubilæum som tandlæge i Viborg Kommunes Tandpleje.
Birte har været tandlæge i 50 år i Viborg Kommune
Tekst Vivi Sjøner/Kommunikation, Foto: Vivi Sjøner og privat
Selv om hun er rundet de 78 år og netop har fejret 50-års jubilæum som ansat ved Tandplejen i Viborg Kommune, så går afdelingstandlæge Birte Rohr Andersen stadig på arbejde.
- Selv om jeg kun arbejder en dag om ugen nu, så er jeg rigtig glad for det. Jeg nyder at komme ind og snakke med mine kolleger og stadig møde en masse forskellige mennesker, siger Birte.
Brudt fordomme ned
Det er hver torsdag, Birte møder ind på klinikken I Toldboden. I dag består jobbet i at visitere pensionister, kontanthjælpsmodtagere og andre borgere, der har ret til tandlægehjælp fra det offentlige.
Da Birte blev ansat i Viborg Kommune, var det i børnetandplejen, som det hed den gang, og i dag er det så voksne mennesker, der fylder hendes ugentlige arbejdsdag.
- En af grundene til, at jeg er blevet i jobbet i så mange år, er, at faget hele tiden har udviklet sig, og jeg altid har mødt mange forskellige mennesker – alle slags mennesker. Jeg har også fået brudt fordomme ned. Og det har sikkert været sundt for sådan en som mig, der er opdraget bedsteborgerligt i Gentofte. Jeg er nok blevet et mere rummeligt menneske af det, funderer Birte.
Mand, barn og tre job
Lige siden hun var lille, vidste Birte, at hun ville være tandlæge.
- Jeg har altid syet og strikket meget. Jeg elsker at nørkle med mine hænder, så det kunne jeg jo lige så godt fortsætte med i mit arbejde. Derfor blev jeg tandlæge, her kunne jeg nørkle med tænder, fortæller Birte og smiler.
Faktisk har Birte Rohr Andersen nørklet som tandlæge i 55 år, for hun blev færdig som 23-årig i 1969 fra Københavns Tandlægehøjskole.
- Vi var cirka 30 kvindelige tandlæger med mand og børn, der blev færdige det år, jeg begyndte at søge job. Jeg havde født min første datter under min embedseksamen. Tandlægerne syntes, det var godt gået, men valgte helst en uden baby, så jeg tog, hvad jeg kunne få, forklarer Birte og fortsætter:
- På et tidspunkt arbejdede jeg deltid på to private tandlægeklinikker og i en kommunal børnetandpleje – på samme tid, og det kunne godt være lidt presset. Nogle gange var det så forvirrende, at jeg kørte det forkerte sted hen, siger Birte og slår en latter op.
Det svære jyske sprog
Birtes mand læste stadig til læge, så med mand og barn, var det Birte, der sørgede for, at der kom penge i kassen. En dag ringede en tidligere studiekammerat og tilbød Birte job på sin klinik i Klinikhuset. I Viborg! Men ærkekøbenhavneren rykkede til Jylland, og manden gjorde sit studie færdigt i Aarhus, og siden har de ikke set sig tilbage.
- I starten kunne jeg godt have svært ved at forstå, hvad nogle af patienterne sagde, siger Birte og ved godt, at det kan lyde lidt københavnersmart.
- Heldigvis havde jeg en dygtig og sød klinikassistent fra Skals, der diskret kunne hjælpe mig, husker Birte, og ryster lidt på hovedet ad erindringen og tilføjer glad:
- Ja, og senere sagde mine forældre altid, når vi talte sammen, at jeg var blevet så utrolig jysk at høre på.
Små og store klinikker
I 1974 skiftede Birte jobbet ud i privatpraksis med jobbet som tandlæge i Børnetandplejen i Viborg Kommune. Hun kom til Hald Ege Skole som klinikleder, blev herefter afdelingstandlæge på Vester Skole og siden blev arbejdspladsen centralklinikken i Toldboden, hvor hun stadig møder ind hver torsdag.
- Der er sket meget igennem de 50 år. Da jeg var i Hald Ege, kendte alle hinanden. Det var en fordel ved de små klinikker på skolerne. Vi var en større del af skolens liv. Der var altid børn, som måske ikke syntes, at frikvartererne var så sjove, og de fandt vej ind til os. Her kunne de hjælpe med at rydde lidt op, mens vi fik os en snak. Vi havde et andet socialt ansvar dengang, husker Birte.
Men der er også fordele ved nutidens store klinikker.
- I dag skal forældre komme og tage del i deres børns ve og vel. De bliver nødt til at engagere sig.
Fejret af kolleger
50 år med samme arbejdsgiver er en sjældenhed, og det skulle selvfølgelig markeres. Så den 16. august blev Birte fejret sammen med sin familie og sine kolleger i Tandplejens nye, flotte reception. Her var både blomster, kage, gaver og gratiale.
- Jeg blev fejret præcis, som jeg ønskede. Min chef, Merete, (red: Overtandlæge Merete Vang Korsgaard) holdt en brandgod tale - ja, hun havde nærmest sat sig ind i hele mit liv. Det var en dejlig dag med sang og glade mennesker omkring mig.
Birte erkender, at det lakker mod enden som aktiv tandlæge, og det er lidt vemodigt. Men hun er så lykkelig for, at hun har haft - og stadig har, et utroligt godt og privilegeret arbejdsliv fyldt med mange, gode mennesker. Men præcist, hvornår hun stopper, ved hun ikke.
- Det har jeg ikke tænkt over endnu. Mon de stadig vil have mig, når jeg er 80?