Kære kollega. Tak fordi du har valgt at besøge Vivi.dk og læse om nogle af de mange fantastiske mennesker, der holder Viborg Kommune i gang året rundt og på alle tider af døgnet.


Velkommen til Vivi
Vivi.dk er et moderne ”medarbejderblad”, der i tekst, lyd og billeder bringer historier til og om medarbejderne i Viborg Kommune.
Siden hedder Vivi.dk, fordi vi gerne vil sætte fokus på vi. Ikke bare vi i Viborg, men vi som i alt det, der binder os sammen som medarbejdere i Viborg Kommune, selv om vi arbejder forskellige steder, på forskellige tidspunkter og har meget forskellige opgaver.
Åbent for alle
Vi kan alle være stolte over det arbejde, vi udfører hver dag, og derfor er der heller ikke nogen begrænsning for, hvem der kan læse med.
Vivi er åbent for alle, så jeres familiemedlemmer, borgere, pårørende eller unge mennesker, på udkig efter den helt rigtige karriere, kan læse med.
Vi håber derfor også, at indholdet fra Vivi.dk kan være med til at give det sande billede af den indsats, vi som medarbejdere i Viborg Kommune yder hver dag i daginstitutioner, skoler, jobcenter, kulturtilbud, ældrepleje og meget, meget mere.
Derfor håber vi også, at I har lyst til at dele nogen af jeres historier med os. Enten med jer selv eller en af jeres gode kolleger i fokus.
Vi glæder os til at få masser af gode tip på vivi@viborg.dk.
Indtil de kommer har vi i redaktionen selv været ude og finde nogle spændende og dygtige kolleger, som vi håber I har vil lære lidt bedre at kende.
God læselyst.
Mvh
Redaktionen