Tak til de 1.501 kolleger, som har taget sig tid til at svare på spørgeundersøgelsen om vivi.dk. Overordnet viser jeres svar, at der er behov for at arbejde videre med formen på den interne kommunikation.
Det synes I om vivi.dk
Af redaktionen på vivi.dk
2 ud af 3, der har svaret på undersøgelsen, kender vivi.dk – og heraf læser ca. halvdelen indhold på sitet. De fleste besøger vivi.dk en gang om måneden eller sjældnere (68 procent), og det foregår som oftest på en pc i arbejdstiden. Hovedparten af jer finder vej via Vicki og ved at gå direkte til vivi.dk.
I kan bedst lide at læse og se indhold med inspiration fra andre arbejdspladser, og historier der handler om medarbejdertilbud. I synes mindst om at læse om, hvad kollegerne laver i deres fritid og at deltage i konkurrencer og quizzer.
En del ønsker sig flere og kortere artikler, andre vil gerne have mere visuelt indhold som billedgallerier og video, og så er der et tydeligt ønske om, at man bliver adviseret, når der er nyt på sitet.
Mange kender ikke vivi.dk
Blandt dem, der har svaret, at de ikke besøger vivi.dk, er den primære årsag, at de enten ikke har hørt om sitet, eller at de ikke bliver gjort opmærksom på nyt indhold via en opdateringsmail. Desuden svarer en del, at de mangler tid i hverdagen til at besøge vivi.dk.
Det skal også nævnes, at hver fjerde, der siger, at de ikke besøger vivi.dk, grundlæggende mener, at der ikke noget, der vil kunne få dem til at læse et digitalt medarbejdermagasin. Som årsag siger de blandt andet, at et vivi.dk ikke er relevant for dem i deres arbejde, at historierne er for løsrevet fra de mål, vi i øvrigt arbejder efter i kommunen, og at Vicki (intranettet) er en bedre kanal til videndeling internt.
“Der er behov for at gentænke, hvordan vi arbejder med den interne kommunikation.
Det gør vi med resultaterne
I redaktionsgruppen går vi nu i gang med at planlægge, hvilke initiativer vi vil tage på baggrund af den viden, vi har fået via jeres svar på undersøgelsen.
Vi kan konkludere, at der er behov for at gentænke, hvordan vi arbejder med den interne kommunikation fremover. Derudover vil vi i den kommende tid samtidig arbejde med at videreudvikle formidlingen af de gode historier, så de bliver endnu mere vedkommende og kan inspirere på tværs af arbejdssteder i kommunen.
Endnu engang tusind tak for at dele ud af jeres holdninger til vivi.dk.