I maj modtog social- og sundhedsassistent Ofelia Supapo Ceniza prisen ”Velfærdens Talent 100”. Talentet kommer fra hjertet, for hun elsker sit job. Og det er der en helt særlig grund til.
Ofelias hjerte banker for de ældre
Få teksten læst op
...
I maj 2023 ligger Ofelia på en vietnamesisk strand og daser. Hun har ferie og er på rundrejse i Filippinerne, Vietnam og Cambodia. Jobbet som social- og sundhedsassistent i Distrikt Vesterparken i Viborg, er tusinde kilometer væk – også mentalt.
- På et tidspunkt tjekker jeg mine mails og ser, at der er en fra noget, der hedder PenSam, men læser den ikke, fordi jeg tror, det er reklame, fortæller Ofelia og ryster smilende på hovedet.
For da hun tilbage på jobbet bliver hun spurgt af sin tillidsrepræsentant, om hun ikke har læst mails? Måske ikke alle, måtte hun indrømme. Så hun tjekker indbakken igen og finder ”reklame-mailen”.
Passer bare mit job
- Jeg var kåret til ”Velfærdens Talent 100” af PenSam og FOA, stod der. Tænk, jeg er valgt til at være blandt de 100 bedste i Danmark til mit job. Jeg var i chok, og vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. Jeg passer jo bare mit job, Jeg gør ikke noget ekstraordinært, lyder det ærligt fra Ofelia.
Men der er alligevel noget ekstraordinært over Ofelia. Fra det øjeblik du møder hende, møder du også smil, varme, åbenhed og tillid. Det gør indtryk, og det gør det også blandt hendes kolleger. Derfor indstillede tillidsrepræsentanten, Lars Gasberg, Ofelia til at modtage ”Velfærdens Talent 100”.
Med kåringen følger også en invitation til en fejring på Christiansborg, men den kom Ofelia ikke med til, da hun stadig var på ferie på det tidspunkt. Til gengæld blev hun fejret med flag, kagemand og masser af knus på jobbet
- Det betyder langt mere for mig, at mine kolleger fejrer mig, fordi de og borgerne er glade for mig, og synes jeg gør mit arbejde godt.
Kærlighed til jobbet
Faktisk er det lidt svært for Ofelia at sætte ord på, hvor meget kåringen betyder for hende. Det handler ikke om falsk beskedenhed eller ydmyghed. Det handler om ærlighed og intet mindre end kærlighed til jobbet.
- Jeg elsker mit job. Det er det bedste job. Simpelthen. For mig er det ikke kun arbejde. Jeg synes faktisk, at det er hyggeligt at gå på arbejde. Jeg oplever dansk kultur, har de bedste kolleger og så møder jeg en masse rare, gamle mennesker, der er fyldt med gode historier. Det er så hyggeligt at snakke med dem. Tænk, jeg har mødt nogen, der har været gift i 52 år! Og nogle gange får jeg chokolade, storsmiler Ofelia.
Oprindeligt er hun fra Filippinerne, hvor hun er uddannet sygeplejerske. Siden 2016 har Ofelia boet i Viborg, hvor hun i dag er gift og mor til datteren Freya på tre år. Da hun for nogle år siden forsøgte at konvertere sin filippinske sygeplejerskeuddannelse til dansk, måtte hun opgive, fordi hun ikke talte sproget godt nok. I stedet uddannede hun sig til social- og sundhedsassistent på kun 9 måneder på grund af sin sundhedsfaglige baggrund.
“Ofelia er personligt bare herlig at omgås med. Jeg håber, at hun bliver valgt som Velfærdstalent 2023 – for hvis nogen fortjener det, så er det Ofelia.
Kollega og tillidsrepræsentant Lars Gasbergs indstilling
Fra smil til tårer
I dag taler hun stort set flydende dansk og kunne ikke tænke sig at lave andet, end det hun gør. Men hvorfor valgte hun i sin tid at uddanne sig til først sygeplejerske og siden social- og sundhedsassistent?
Lige netop dét spørgsmål erstatter helt overraskende Ofelias smil med tårer.
- Undskyld, siger Ofelia og rækker ud efter en serviet og samler sig lidt.
- Jeg tænkte nok, at du ville spørge om det, så jeg var forberedt. Men….
Ofelias mor var meget ung, da hun fik hende og faderen var sømand og var ofte væk på sejladser rundt i hele verden.
- Derfor har jeg været stærkt knyttet til mine bedsteforældre. De kørte mig i skole hver dag, og jeg var meget sammen med dem. Men de blev begge syge. Min bedstemor fik diabetes, og de døde som kun 58-årige, da jeg var 13 år. I Filippinerne er der ingen hjælp at hente, når du bliver ældre og syg. Ingen til at pleje dig. Der var kun os – familien til at hjælpe mine bedsteforældre. Det er slet ikke som i Danmark, hvor du kan få pleje og hjælp.
Den oplevelse satte sig dybe spor i Ofelia, og hun var slet ikke i tvivl om, at hun skulle uddanne sig til sygeplejerske, så hun kunne hjælpe andre.
- Derfor elsker jeg virkeligt mit job. Alle de søde, gamle mennesker jeg møder; de er mine bedsteforældre, og dem vil jeg gerne være med til at passe på, siger hun og smilet er vendt tilbage.
Så Ofelias talent kommer direkte fra hjertet. Og selv om hun synes, at hun bare passer sig job, så sætter hun stor pris på den anerkendelse hun har fået og er taknemmelig for den.