Fem små stik i øret kan hjælpe med at dæmpe uro og tankemylder hos borgere, der oplever følger efter erhvervet hjerneskade.
Meretes nåle hjælper hjerneskadede til at finde ro
Tekst og foto: Lene Bækgaard / Kommunikation
Hvert år rammes flere end 20.000 voksne i Danmark af en hjerneskade. I nogle tilfælde er skaderne så alvorlige, at personen ikke længere kan bo i sin egen bolig. I Viborg Kommune har vi et botilbud til personer med alvorlige hjerneskader på Neurorehabilitering Toftegården i Møldrup, hvor der bor 8 borgere, og hvor der også er 5 midlertidige, specialiserede rehabiliteringspladser.
Blandt de mange pædagogiske redskaber, som kan hjælpe dem i hverdagen, finder man en behandling med nåle, kaldet NADA.
– Metoden er oprindeligt udviklet til at hjælpe med at styrke kroppen, når der behandles mod stofmisbrug. Her på Toftegården bruger vi den til at lindre uro og tankemylder hos borgere, som har fået en hjerneskade som voksne, fortæller Merete Brædstrup.
Merete er socialpædagog og en af tre medarbejdere på Toftegården, som er certificeret af NADA-Danmark til at udføre behandlingen. Det skal man være for at udføre behandlingen på et kommunalt plejecenter.
– Vi ser i høj grad NADA som et supplement til lægemidler, der bliver brugt til at dæmpe angst og uro. Og kan vi helt undgå at bruge medicin, men i stedet påvirke borgernes velbefindende positivt ved at supplere neuro-pædagogikken med tyngdedyner, musik eller NADA, så prøver vi det, siger Christina Dall Christensen, som er centerleder på Toftegården.
Alle behandlinger med NADA sker naturligvis kun med borgerens accept og efter, at borgerens praktiserende læge er blevet spurgt.
Nåle som supplement til medicin
Merete Brædstrup var blandt de første til at bruge NADA som metode i Viborg Kommune. Det er ca. ni år siden, da hun blev ansat på Pleje- og Omsorgscenter Liselund, hvor beboerne lider af demenssygdomme.
– Jeg oplevede blandt andet dengang, at en borger, som ønskede meget smertestillende medicin, helt kunne holde op med at tage den efter at have fået behandling med nålene. Men vi lader aldrig nålene erstatte den medicin, der er nødvendig, fortæller hun.
NADA har ingen dokumenterede bivirkninger. Tværtimod vil man føle sig afslappet og måske lidt træt efter behandlingen. Det er netop den effekt, som borgere med hjerneskade, kan have gavn af. De har nemlig tit brug for hjælp til at finde ro.
– I et optimalt behandlingsforløb, får man sat nålene i tre gange om ugen i 14 dage og så vedligeholdes effekten med behandling en enkelt gang om ugen. Men nogle borgere får både flere eller færre behandlinger. Vi tilrettelægger det efter, hvad de har lyst til, siger Merete Brændstrup.
Udbytte for andre grupper
NADA må ikke forveksles med kinesisk akupunktur, selvom der bliver brugt akupunkturnåle i behandlingen. Behandlingen er nemlig ikke rettet mod særlige diagnoser, men kan bruges generelt i situationer, hvor der er behov for hjælp til problemer som rastløshed, angst eller søvnbesvær.
Det er dog ikke alle borgere med erhvervet hjerneskade, som NADA er det rigtige tilbud til.
– Nogle af vores borgere forstår ikke, hvad behandlingen går ud på. Derfor er vi selvfølgelige meget opmærksomme på, hvem der kan have gavn af NADA, og hvem der skal have andre tilbud. Lige nu er der et par af vores beboere på neurorehabiliteringen, som får behandling, fortæller Christina Dall Christensen.
NADA er også velkendt inden for psykiatrien i regionerne, hvor Merete i sin tid stødte på metoden, da hun arbejdede i Region Nordjylland.
– Men man behøver altså ikke have en diagnose for at kunne få glæde af NADA. Og det bedste af det hele er, at det faktisk kun kræver en behagelig stol at sidde i, og at man har tid i ca. 45 minutter, slutter Merete Brændstrup.
