De unges meninger er altid med i overvejelserne

Tekst og foto: Lene Bækgaard / Kommunikation

”Velkommen”. En malet sten uden for døren til Nørresø Huset på Sct. Laurentiivej 14 sender hjemlige signaler til beboere og besøgende. Det er ikke tilfældigt.

– Grundlæggende ser vi sådan her på det: Børnene skal være her. De bor her. Jeg selv og medarbejderne kommer her for at gå på arbejde. Det er det grundlag, vi træffer beslutninger på, og derfor er det oplagt, at de unge skal have størst mulig indflydelse på, hvordan de skal leve livet i deres eget hjem, forklarer Michael Christiansen, som er teamleder på Nørresø Huset.

Helt konkret kan det fx være beslutninger om, hvordan fællesrummene skal indrettes, eller om de fælles badeværelser skal være unisex eller forbeholdt det ene køn. Entreen har fået et helt nyt præg efter de unge bragte det institutionsagtige look op som et problem på et ungemøde, som holdes hver anden torsdag. Derfor er plakaterne med Viborg Kommunes værdier og Sammenhængsmodellen flyttet ind på personalestuen, og nu mødes man i stedet af entremøbler, der ligner alle andre hjem.

– Vi prøver at vente så lang tid som muligt med at lukke døren til dialog, når vi oplever ønsker, som vi tænker, at vi ikke kan imødekomme. Tit kan de unges ønsker være meget impulsivt formulerede, og der er det vores opgave at hjælpe med at tage lidt af tempoet ud af beslutningerne. Samtidig skal vi også turde at udfordre hinandens forforståelser, så vi bliver bevidste om, hvorvidt vi træffer en beslutning for de unges skyld eller for vores egen, siger han.

Det er vigtigt, at personalet tager det fulde ansvar for, at der bliver kommunikeret om beslutninger på en måde, så de unge oplever, at de bliver hørt.

– Hvis en ung pige gerne vil have sin 17-årige kæreste til at overnatte, er vi nødt til at sige nej, men det skal ske på en måde, så hun oplever, at vi forstår hende. Faktisk forsøger vi at sige ja til alt, der ikke er i modstrid med lovgivningen, fortsætter Michael Christiansen.

Ingen færdige løsninger

Hverdagsinddragelse tager også afsæt i det relationsarbejde, som er en væsentlig bestanddel af at arbejde i Nørresø Huset. Af samme årsag tager nattevagterne også aftenvagter for at få lejlighed til at knytte en tættere kontakt til de unge. Det kan de tage med ind i andre situationer. På den måde bliver der, så at sige, sat mere goodwill ind på kontoen, så det er lettere at løse konflikter i nattevagten.

Michael Christiansen understreger, at han ser sin fornemste opgave at være den, der sætter retning for personalet i Nørresø Huset. Han serverer ikke færdige løsninger. Og på samme måde leverer personalet heller ikke færdigpakkede svar til de unge.

– Vi spørger altid ind til, hvad den unge selv tænker i den givne situation. Det kan fx være, hvis vi oplever, at noget ikke fungerer optimalt i den unges liv, og vi måske overvejer at introducere et tiltag – det kan være en samtale med en psykolog – så spørger vi altid først den unge ”hvad tror du, der kan hjælpe her”, siger Michael Christiansen.

Den omvendte beslutningskompetence giver handlekraft i eget liv til den unge og hjælper samtidig personalet til at undgå at komme ind i en surrogatrolle, hvor man fejlagtigt kan tro, at man er den eneste, som virkelig forstår og kan hjælpe den unge.

Nørresø Huset er et af tre specialtilbud, som er samlet i Familiecenter Døgn og Aflastning. De øvrige to er Rødehus, som er et tilbud til børn med autisme og Egeskovhus, som henvender sig til børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Begge er som Nørresø Huset døgntilbud.

– I alle tre huse arbejder vi efter principperne i Barnets lov, hvor inddragelse er et af de allervigtigste elementer. Helt konkret betyder det, at de unge bliver inddraget i alle typer beslutninger på det niveau, der passer til dem, slutter Michael Christiansen.

Læs flere historier fra Børn & Unge

Alle børn burde ha' en Ruth og en Asta