Den gode relation mellem borgere og medarbejdere i Viborg Kommune er i fokus, når projektet ’Relationel Velfærd – Sammen på tværs’ afprøver en helt ny metode til at hjælpe udsatte borgere.
De gode relationer i centrum
Det seneste halve år er en helt ny tilgang til socialt arbejde blevet rullet ud tre steder i Viborg Kommune, nemlig i Houlkærvænget og Ellekonebakken i Viborg by samt i Karup/Kølvrå.
Målet er at skabe dybere og mere meningsfulde forbindelser mellem kommunale medarbejdere og borgerne i områderne og på den måde bl.a. få flere børn i skole og voksne i job.
En af de medarbejdere, der helt konkret omsætter tankerne til virkelighed, er boligsocial medarbejder Sofie Fiil Hjort fra Boligselskabernes Fællessekretariat.
Hun arbejder tæt sammen med medarbejdere fra Viborg Kommune om at skabe stærkere forbindelser til de udsatte borgere. En af de borgere er 27-årige Niels, der bor i Houlkærvænget.
– Niels var en af de første borgere, der kom med i projektet. Han er på førtidspension, og drømmer om at blive en del af en arbejdsplads nogle timer om ugen. Men før det er muligt, er det nødvendigt at hjælpe ham med nogle mere grundlæggende udfordringer, forklarer Sofie.
Kommer i bad
En af Niels’ udfordringer er, at han har et begrænset netværk og ikke kommer meget ud af lejligheden. Før han mødte Sofie, var det sjældent, han gik i bad, fik vasket tøj eller gik til tandlægen.
Netop fokus på hygiejne og det at passe på sig selv har derfor været i fokus i kontakten med Niels, og med hjælp fra både bostøtte og nøglemedarbejderne i projektet, har han fået nye rutiner, som blandt andet betyder, at han går regelmæssigt i bad.
- Niels er endnu ikke selv overbevist om, hvor langt det kommer til at flytte ham, men vi kan tydeligt se, at der er sket positive forandringer. Han har endda fået mod på at deltage i et lille socialt fællesskab i området, som mødes en gang om måneden. Det giver ham nogle af de sociale kompetencer, der er nødvendige for at komme tættere på at nå drømmen om et arbejde, fortæller Sofie.
Livskvalitet er et mål i sig selv
Hun er ikke i tvivl om, at indsatsen har givet Niels en bedre livskvalitet, men om det er ”nok”, er noget, som hun og kollegerne ofte snakker om.
Diana Masud, der er familiebehandler i Viborg Kommune, har samme refleksioner.
– Det er tydeligt, at vi gør en forskel, men vi skal også kigge på, hvor meget tid vi bruger på den enkelte borger og på, hvad der er det endelige mål. Det er en gevinst i sig selv, at mennesker som Niels får det bedre. Men der er også en økonomisk vinkel på vores arbejde. Den handler om at få borgerne i beskæftigelse, og at vi selv kan blive mere effektive i vores arbejde med at hjælpe borgerne i job, siger Diana.
– Vores opgave er at støtte borgeren og samtidig holde fokus på både opgaven og på samarbejdet på tværs af faggrupper. På den måde vi får vi koordineret handleplanerne med fokus på borgeren, så vi kan arbejde samlet med relationen til borgeren, til fagpersoner og til civilsamfundet, fortsætter hun.
Ligeglade med langsigtede planer
Den tankegang er også styrende i Karup, hvor psykiatrikonsulent Christiane Mikkelsen arbejder med andre borgere.
I en af familierne, er moderen sygemeldt, ligesom flere af børnene har diagnoser. Derfor fokuserer Christiane på at skabe sammenhæng i hele familiens liv.
– Tidligere var der separate planer for de enkelte familiemedlemmer, men planerne var ikke koordinerede, som de er nu. Det betød, at det i praksis var nærmest umuligt at nå i mål. I dag hjælper jeg familien med at fokusere på, hvad der skal ske løbende. Familien er ikke særlig interesserede i den langsigtede plan. De er interesserede i, hvad der kan hjælpe på kort sigt, og så er det min opgave at have overblik over, hvad der skal ske på langt sigt, fortæller Christiane.
Hun slår fast, at det er godt at have en plan, men hvis ikke borgeren er med, hjælper det ikke noget.
Ikke lige langt
En fordel ved at arbejde i meget forskellige områder som Houlkærvænget og Karup/ Kølvrå er også, at det bliver tydeligt, at der i en stor kommune som Viborg kan være stor forskel på, hvor man bor.
- Når det handler om samarbejdet med jobcentret, er det tydeligt, at vejen føles længere for borgere i Karup, end for borgere i Viborg. Der hjælper det at skabe gode relationer, ved at tage ud til borgerne i stedet for at vente på, at de kommer ”ind på kommunen”, slutter Christiane.