Ud med lærebøgerne og ind med TikTok og madlavning. Det blev en del af opskriften, som Ann Heltzen brugte og fik succes med, da hun skulle lære ukrainske børn at tale dansk.
Ann lærte ukrainske børn dansk – på sin egen måde
Tekst og foto: Vivi Sjøner/Kommunikation
Med en far der var rejsemontør, har Ann Heltzen i hele sin barndom rejst meget med sin familie. Så hun var ikke ret gammel, før hun lærte at tale engelsk, og siden har hun været interesseret i fremmedsprog.
- Jeg er glad for de mange rejser, vi havde i min barndom på grund af min fars arbejde i køle- og fryseskabsbranchen. De har betydet, at jeg har fået en åbenhed for andre kulturer, og at jeg tidligt lærte andre sprog, fortæller Ann Heltzen og tilføjer:
“Jeg elsker sprog, og taler tysk, spansk, fransk, flydende engelsk samt lidt polsk og lidt ukrainsk.
I dag er Ann ansat som lærer på Hammershøj Skole, og allerede inden hun blev færdig, arbejdede hun som vikar på skolen.
- Hammershøj Skole og Ørum Skole er i skolefællesskab sammen, og da jeg manglede et halvt år af min uddannelse, spurgte de mig, om jeg havde mod på at undervise ukrainske børn i dansk. Jeg sagde hurtigt ja tak, smiler Ann.
Foruden sin kærlighed til sprog havde Ann et forløb i DSA (Dansk som andetsprog) med sig i rygsækken fra seminariet. Derfor var hun oplagt at spørge på trods af, at hun ikke stod med sit uddannelsesbevis i hånden endnu.
Tryghed for pressede børn
Ann fik seks elever fra 5. – 8. klassetrin, og det første lange stykke tid handlede det om at skabe relation til og tryghed for børnene. De spillede spil, gik ture og lærte linanden at kende.
- Det var pressede børn, jeg mødte, og jeg vidste, at hvis ikke jeg fik dem til at trives hos mig, så ville de ingenting lære. Ingen kan lære noget, hvis de mistrives. Det ved vi, forklarer Ann.
Da tiden var moden til at undervise børnene, startede Ann med helt simpel undervisning som fx ”jeg hedder”, ”jeg bor” og lidt om tøj, og hvordan vi ser ud. Den største udfordring var at finde brugbart undervisningsmateriale, så Ann måtte selv udvikle det.
- Jeg lavede spil, der passede til børnene og til de emner, der var i lærebøgerne. De kunne fx være om mad og madlavning, fortæller Ann og fortsætter:
- I lang tid gik det fint med undervisningen. Især når man tænker på, at børnene var vant til det kyrilliske alfabet og pludselig skulle omkodes til det latinske. Samtidigt havde vi nogle ”kampe” med de danske vokal-lyde. De er helt anderledes end de ukrainske. Så dem brugte vi meget tid på at øve.
Erstattede lærebøger med TikTok
Ann syntes, det var en spændende opgave, hun havde sagt ja til, men efter nogen tid, gik børnenes sproglige udvikling lidt i stå. Ann overvejede grundigt, hvordan hun skulle komme videre. Hun ville jo gerne, at projektet skulle lykkes. Så hun tænkte ud af penalhuset.
- Jeg smed lærebøgerne ud og begyndte i stedet at lave TikTok-videoer, instagram-opslag, så film som ”Kærlighed ved første hik” og gik ture med børnene i området. Vi gik også i køkkenet og lavede mad sammen – både dansk og ukrainsk mad, fortæller Ann.
Den nye læremetode virkede. De ukrainske børn udviklede deres danske sprog mærkbart og begyndte at tale meget mere.
- Fordi vi lavede ting sammen, som de syntes, var interessante og relevante, blev det meget mere naturligt for dem at tale, og deres sprog udviklede sig meget.
Glad og stolt
For Ann har det været en spændende proces at møde de her børn, som har været igennem en masse tumult, og hun har fra starten af været motiveret at et spørgsmål:
“Hvordan kan jeg være med til at gøre dem til hele og trygge mennesker og lære dem det danske sprog, og på den måde hjælpe dem til at leve et godt liv her i Danmark?
Det er i hvert fald lykkedes. Nu er skoleåret forbi, og børnene er sendt videre. Det er slut med dansk hos Ann tre dage om ugen.
- Det er en mærkværdig ting – at skulle slippe dem. Men det er med glæde og stolthed, at jeg sender dem afsted. Jeg ved, at de har lært mest muligt i den tid, jeg har haft dem, og at de er klar til at komme videre, slutter Ann.